Vores ekspertise inden for automatdrejning

Hos Bendix Tool tilbyder vi automatdrejning af maskindele og komponenter, der opfylder selv de mest krævende præcisionskrav. Med vores moderne maskinpark og mere end 25 års erfaring, er vi din pålidelige partner inden for præcisionsbearbejdning.

Automatdrejning med præcision

Hos Bendix Tool har vi opbygget en dybdegående ekspertise inden for automatdrejning. Vores team af faglærte medarbejdere er specialiseret i at programmere og betjene vores avancerede CNC drejemaskiner, hvilket sikrer optimal udnyttelse af maskinernes kapacitet. Vi arbejder med en bred vifte af materialer fra Aluminium og rustfrit stål, til messing og plast, hvilket gør os til en alsidig partner for dine projekter.

Uanset om du har brug for komponenter til maskiner, medicinsk udstyr eller anlæg, kan vi håndtere opgaven. Med vores fokus på kvalitet, leveringssikkerhed og god service gennem alle processer sørger vi for, at jeres komponenter og maskindele altid lever op til jeres forventninger.

Hvad er automatdrejning?

Automatdrejning er en avanceret spåntagende bearbejdningsproces, hvor vi ved hjælp af CNC drejebænke fremstiller maskindele og komponenter ud af råmateriale. Typisk involverer det emner, der roterer, mens skæreværktøjet fjerner overskydende materiale, indtil den ønskede form er opnået. Denne metode er ideel til opgaver, der kræver høj nøjagtighed og effektivitet, især ved serieproduktioner.

Fordelen ved automatdrejning ligger primært i den høje grad af automatisering. Dette minimerer den manuelle håndtering, reducerer risikoen for fejl og optimerer cyklustiden væsentligt. Resultatet er en omkostningseffektiv fremstilling af maskindele og komponenter, der lever op til selv de strengeste specifikationer.

CNC maskiner med automatdrejning er ofte udstyret med funktioner som stanglader og sub-spindel, hvilket muliggør fuldautomatisk og kontinuerlig produktion uden at det er nødvendigt at håndtere maskinen mellem hvert emne. Dette er især fordelagtigt ved store serier, hvor hastigheden i produktionen er afgørende. Vores maskinpark inkluderer flere CNC drejemaskiner, der er optimeret til netop dette formål, herunder Nakamura modeller med sub-spindel og C- og Y-akse, som er ideelle til automatdrejning.

Automatdrejning med CNC drejemaskine

Den innovative teknologi bag vores automatdrejning

Vores succes inden for automatdrejning bygger på en løbende investering i de nyeste teknologier. Vores maskinpark er udstyret med topmoderne CNC drejemaskiner, der giver os mulighed for effektivt at fremstille komplekse emner med stramme tolerancer.

Vores CNC drejemaskiner, der anvendes til automatdrejning:

MaskineEmne dimensionsFunktioner
Nakamura SC 200LMax Ø65Sub-spindel, stanglader, C + Y-akse
Nakamura SC 250Ø230 x 500C-akse
Nakamura SC 300Ø300 x 1000C + Y-akse
Nakamura SC 450Ø450 x 800C-akse
Colchester Tornado 80Ø42 x 150Standard drejning

Fordele ved at vælge Bendix Tool til automatdrejning

Når I vælger os til jeres opgaver inden for automatdrejning, får I en partner, der prioriterer kvalitet, præcision og et tæt samarbejde. Vi er beliggende centralt på Sjælland, hvilket gør os til en ideel partner for virksomheder på hele Sjælland, men vi betjener naturligvis også kunder i hele Danmark samt en række europæiske lande. I et samarbejde med os, får du:

  • En erfaren samarbejdspartner: Med over 25 års erfaring har vi opbygget en dybdegående viden om præcisionsbearbejdning.
  • Adgang til en moderne maskinpark: Vores udstyr er topmoderne og sikrer høj præcision og effektivitet i automatdrejning. Du kan se mere om vores maskiner på siden for maskinfabrik.
  • Alsidighed: Vi håndterer en bred vifte af materialer og kan producere alt fra enkelte prototyper til store serier. Læs mere om vores tilbud inden for prototypefremstilling og serieproduktion.
  • Kvalitetssikring: Vi sikrer høj kvalitet gennem dokumenterede processer og løbende kontrol.
  • Fleksibilitet: Vi tilbyder fleksible løsninger og direkte kommunikation for at imødekomme dine specifikke behov.

Vi tror på gennemsigtighed og åben kommunikation. Du er altid velkommen til at kontakte os for at drøfte dit projekt. Uanset om det drejer sig om et enkelt specialfremstillet emne eller en større serieproduktion, står vores team klar til at rådgive dig og finde den mest effektive løsning for automatdrejning.

Interesseret i at høre mere?

Book et uforpligtende møde

Ring 31 79 76 20