Bendix Tool

Om os

Steffen Bendix startede i 1991, da han gik i lære som værktøjsmager hos Henning Andersens værktøjsfabrik. Han var hos Henning Andersens værktøjsfabrik indtil år 2000. Hos Henning startede Steffen med en del CNC-fræsning. Senere blev han formansvarlig og sluttede af med at holde 5 - 6 sænkgnistmaskiner kørende i døgndrift.

I sommeren 2000 skulle der ske noget nyt. Han startede hos den daværende virksomhed Muphone A/S. (Nuværende Dan Tools A/S). Her kørte han primært trådgnister.
Sideløbende startede Steffen op hjemme i garagen med renovering af nogle plastforme for en tidligere kollega.

I 2002 blev maskinfabrik Sjælland Bendix Tool en fuldtidsbeskæftigelse. Virksomheden rykkede fra garagen til Steenstrup, hvor den lå placeret fra 2002 til 2004. Bendix Tool & U-plast delte lokaler frem til 2007. I 2004 rykkede virksomheden fra Steenstrup til den nuværende adresse.

Vi har i årenes løb fået stor erfaring med CNC-fræsning, CNC-drejning, slibning, sænkgnistning, trådskæring, fremstilling af plastforme, alverdens prototyper samt manuel bearbejdning. Igennem årenes løb har maskinfabrik Sjælland Bendix Tool været igennem en konstant udvikling.

Medarbejdere

Ansættelse eller udvikling af de bedste talenter vi har på markedet.

Vores ambitioner er at tiltrække de allerbedste talenter indenfor vores fagområde.

Vi har indtil nu uddannet 3 lærlinge, og vi ønsker at der kommer flere.

Vi bestræber os på altid at have 1 - 2 lærlinge i gang, så vi på den måde kan bidrage til fremtiden.

Vi ønsker at uddanne og ansætte kun de allerbedste medarbejdere. Vi ønsker selvstændige, engagerede og kvalitetsbevidste folk & en stærk sammenholdskultur.

Maskinfabrik Sjælland - Bendix Tool beskæftiger pt. 8 fuldtidsansatte & 1 deltidsansat.

Bemærk!

Vi er registreret og godkendt af fødevarestyrelsen til bearbejdning af emner til fødevareindustrien.

Vi opfylder hermed krav til bearbejdning samt sikring af sporbarheden.

Luk menu